vfc.dk © 2024
Om VFC
Værløse Farum Cykleklub (VFC) er grundlagt i 1979 af en gruppe ryttere der dels kom fra oplandet omkring Hareskovby, Værløse og Farum. Blandt stifterne er formanden gennem alle årene Kurt Bork Christensen.
Historiske årstal
1979 VFC blev grundlagt d. 18. juni 1979 af bl.a. Preben Duckert, Ivan Laurberg og Kurt Bork Christensen.
1984 Formand Kurt Bork Christensen bliver valgt til hovedkasserer i Danmarks Cykle Union. Kurt varetog posten frem til 1990.
Kurt Bork bliver samme år valgt som Danmarks repræsentant i Nordisk Cykle Forbund, en post han varetager frem til 1994.
1988 Klubbens nuværende træner Per Glottrup sætter Danmarks rekord i 100 km. i tiden 2 timer 15min 49 sekunder og 50 hundrededele, hvilket svarer til en gns. fart på 44,17 km/t. Rekorden er trods mange forsøg herop endnu ikke slået!
1991 Niels Poulsen vinder endelig 1.000 M. på tid efter at have kørt 3. pladser hjem i både 1989 og 1990.
1992 Danny Jonasson vinder juniorernes enkeltstart ved de Danske Mesterskaber, den første junior DM titel til VFC. Samme år bliver Danny dansk mester i pointløb på bane.
1993 VFC afholder nordiske mesterskaber i landevejscykling med start og mål på Frederiksborgvej. Arrangementet sætter en ny standart for afvikling af mesterskaberne.
VFC starter samme år et elitehold med 8 ryttere. I løbet af sommeren bliver VFC rytterne Jens Knudsen, Torben Jakobsen og Sven Bang nr. 2 i DM i holdløb.
Jens Knudsen bliver ved samme DM stævne nr. 2 i enkeltstart efter Claus Michael Møller og foran Alex Pedersen.
1994 VFC bliver (igen) nr. 2 i DM i holdløb, denne gang med Jens Knudsen, Torben Jakobsen og Jesper Kryger.
VFC's Lasse Jonasson, Martin Jenbo og Jakob Gram vinder holdløbet for juniorer. Ved samme stævne bliver Martin Jenbo og Jacob Gram hhv. nr. 2 og nr. 3 i linjeløb for juniorer.
Jimmi Madsen vinder DM i 4.000 m. individuelt forfølgelsesløb på bane.
1995 VFC har 15 A-ryttere og er en magt faktor i dansk cyklesport for amatører og bliver for første gang danske mestre i holdløb med Jens Knudsen, Jimmi Madsen og Torben Steen Jakobsen.
Jimmi Madsen bliver samtidig nr. 3 i enkeltstart efter Jan Bo Petersen og Michael Steen Nielsen.
Lasse Jonasson cementerer VFC dominans ved at vinde både enkeltstart og linjeløb for juniorer. I linjeløbet vinder Lasse efter at været kørt alene væk fra feltet med 2 km. til mål.
Jimmi Madsen vinder endvidere DM i pointløb på bane og bliver nr. 2 i parløb sammen med Jens Veggerby.
Senere samme år afvikler et 3-dages etapeløb i og omkring Værløse og Farum. Løbet afvikles hver år frem til 1998.
1996 VFC runder 100 licensryttere og har fortsætter det stærke A-team. VFC er en af de største klubber i Danmark målt på antallet af licensryttere.
VFC vinder midt på sommeren for 2. år i træk DM i holdløb med Jens Knudsen, Jimmi Madsen og Jakob Gram.
1997 VFC's første hjemmeside ser dagens lys.
VFC manifestere sig som en magtfaktor i dansk cykelsport og vinder for 3. år i træk DM i holdløb, igen med Jens Knudsen, Jimmi Madsen og Jakob Gram på holdet.
I juni måned køres det første Gran Prix Jægerspris, et stort gadeløb i Jægerspris. VFC arrangerer løbet frem til og med 2005.
1998 Det tidligere A-team går i opløsning.
1999 VFC etablere et junior team bestående af egne ryttere. Rytterne opnår bl.a. 4 plads ved SM i holdløb og for flere podiepladser. Teamet kører frem til 2001.
2000 VFC afholder sit første MTB løb. Arrangeret af David Gullberg, Mads T. Pedersen og Per Glottrup.
2001 Per Glottrup og David Gullberg skaber MTB-ruten "Det røde spor" i Hareskoven i samarbejde med skovdistriktet. Se en artikel her.
2002 VFC afholder DM i Mountainbike på en teknisk svær rute designet af Per Glottrup.
VFC rytteren Tommy Moberg Nielsen bliver nr. 2 ved DM i Cross efter Kim S. Petersen. Tommy ligger længe i front, men punkterer desværre på næstsidste omgang.
2003 Tommy Moberg Nielsen vinder DM i Cross i eliteklassen. Med undtagelse af 2006, er Tommy på skamlen hvert år frem til 2012.
2005 Næstformand David Gullberg bliver valgt til Danmarks Cykle Unions bestyrelse (2005-2007).
2008 Næstformand David Gullberg bliver valgt som næstformand i Sjællands distriktet, sammenslutningen af de Sjællandske cykleklubber.
Det koster kun 300 kr. for et helt års medlemskab i VFC.
For dette lille beløb får du bl.a. klubtøj til rabatpris, mulighed for at leje en cykel og træning med vores uddannede trænere.
Klik på dette link og bliv venner med VFC på Facebook.
På vores Facebook side finder du nyheder og opdateringer.
Kontakt Webmaster på webmaster@vfc.dk